it dm gb ger

 Via Lutheri

En teaterrejse fra Rom til Wittenberg

fra april til juli 2012

i Martin Luthers spor i anledning af 500-året for hans vandring gennem Italien, Frankrig, Schweiz og Tyskland.

Infos

Via Lutheri

 Som det er blevet påvist af reformationshistorikeren Hans Schneider, Marburg i en for nyligt (marts 2011) udkommet publikation, var Martin Luthers rejse til Rom langt vigtigere end hidtil antaget for hans udvikling til reformator.

Det var ikke kun hans længste rejse (både i varighed og afstand) og ikke blot den eneste, som førte ham ud over Tysklands grænser og dermed blev vigtig for hans kendskab til verden. Frem for alt fik han igennem de begivenheder og konflikter, som hørte denne rejse til både forud og undervejs, nogle væsentlige erfaringer og erkendelser, som han siden videreudviklede til helt centrale elementer i hans reformatoriske teolog, både på det spirituelle og det intellektuelle område. I de diskussioner, som fandt sted om den rette form for munkeliv indenfor hans munkeorden, blev det tydeligt for ham, at det ikke er så enkelt med retfærdigheden i denne verden, at ret står mod ret og fromhed mod fromhed – og at de mest moralistiske mennesker undertiden kan være aldeles åndløse.

Derfra var der egentlig kun et skrift (om end et afgørende) til den indsigt, som han oplevede som en forløsende klarhed: at fromme gerninger ikke fører til saligheden, men snarere forhindrer den, fordi de forleder til hovmod. Ifølge Luther kan ingen redde sig selv fra den dybe fortabthed i verden; Gud bevirker det helt alene, ja, har allerede udvirket det.

 Ved siden af besværet på vejen (ofte over 40 km pr. dag), vejrets barskhed og de stadigt nye indtryk i de også sprogligt fremmede omgivelser har det nok været teologiske spørgsmål, som beskæftigede den 28-årige munk på hans over 2.000 km lange fod-tur.

i 1993 gentog 50 mennesker fra Wittenberg til fods Luthers 1718 km lange henrejse over Septimer-passet til Rom. I 2012 vil vi sammen med 200 personer vove tilbagerejsen gennem Italien, Frankrig og Schweiz.

 Desværre har Luther ikke efterladt sig nogen vejbeskrivelse, men Schneider gør det sandsynligt, at han fra Rom vandrede til en havneby på Italiens vestkyst og derfra sejlede til Nice og nåede hjem til Wittenberg via Aix, Avignon, Lyon, Geneve, Zürich og Augsburg. En række byer på denne vej har indtil i dag bevaret minder om Luthers ophold.

Angebliches “Haus des Pilatus” in Vienne
von Luther beschrieben

 En sådan efterligning vil efter vores mening ikke give mening uden inddragelse af kunst. Derfor vil en ”kunstner-brigade” (skuespillere, malere og musikere) ledsage os på vandringen og optræde i byer og landsbyer på vejen.

Disse byer landsbyer skal anmodes om at give de vandrende budskaber med til nye stationer på vejen. Disse budskaber vil senere blive offentliggjort for at dokumentere en europæisk sammenhæng og for at vise at Luthers optræden ikke kun førte til adskillelse og spaltning, men også bevirkede og bevirker ny nærhed, ny berøringsområder og et nyt fællesskab.

Det ville især glæde os i denne sammenhæng, hvis vi kunne bringe det gode budskab med fra Vatikanet, at pavestolen har tilbagetaget den i 1520 udsende bulle, som erklærede, at Gud ønsker at alle kættere skal brændes. Vi arbejder på det.

Naturligvis er vi os bevidste, at vi ikke kan gentage Luthers rejse i fuldt omfang. Men det gælder om at have antennerne ude. Hvad den lange og hårde rejse vil gøre ved os, er et spændende spørgsmål.

Det ville være herligt, hvis det lykkedes med vandringen at afsætte et nyt mærke på kortet: den første europæiske Luther-vej, på hvilken der med tiden kunne komme til at gå lige så mange mennesker som på den (historisk dårligere begrundede) Jakobs-vej. Kafka siger: Veje opstår ved at man går dem. Lad os undersøge, om det passer.

Luther-toget tager afsked i Rom med en folkefest og modtages med en tilsvarende i Wittenberg. Men også derimellem vil der være mangfoldige modtagelser og møder.

Ikke alle vandrere kan tilbagelægge hele turen, men de har mulighed for at gå med på en delstrækning.

Symbol for vandringen er den flyvende svane (efter en gammel profeti fra Jan Hus, som forstås som pegende hen på Luther). Med på turen vil også være et blad fra det ”økumeniske oliventræ”, som repræsentanter fra forskellige kirker plantede ved den romerske kirke St. Paul udenfor Murene i januar 2011.

Papst Julius II. 1443-1513

Hver deltager får udleveret en dragt og en sangbog, som bl.a. vil indeholde vandrings-hymnen.

Efter dagetaper på 30-40 km kan man vælge mellem at overnatte på vandrerhjem, skoler, hoteller, pensioner – eller campere. Hver uge rummer en hviledag.

Rom-farten på vegne af hans munke-orden fandt sted i begyndelsen af Martin Luthers offentlige virke. Det var en tillidserklæring fra lederen af hans orden, generalvikar Johann von Staupitz (fra den tyske orden af augustiner-eremitterne), at Luther blev udvalgt til denne opgave. Det fik også indflydelse på udviklingen af det dybe og betydningsfulde venskab mellem de to mænd. Fra dette tidspunkt spillede Luther en stadig større rolle i ordenen frem til, at han er 1517 var den mest indflydelsesrige Augustiner næst efter Staupitz.

Kaiser Maximilian I. 1449-1519

Munken Martin Luthers vej fra Rom til Wittenberg er også et stykke af hans vej til at blive reformator. Teaterrejsen ”Via Lutheri” vil indenfor rammerne af den tiårige reformationsfejring og som bidrag til forberedelsen til 2017-jubilæet præsentere denne vej for en bredere offentlighed i ind- og udland.

Ulrich Pfingsten